- Altid 14 dages returret
- Engrospriser til alle
- Sikker betaling incl. aldersvalidering via Epay
Ærlige priser på alle vine
For at købe vin hos Cavalcade Vine skal du være fyldt 18 år.
Ærlige priser på alle vine
Egen direkte import af vin
Vin fra hele Europa
Champagne René Jolly har rødder tilbage til 1737, hvor familien startede op med vindyrkningen og siden har fremstillet champagne - udelukkende fra egne marker (14 ha.)! Egentlig er det en tankevækkende historie, fordi mange af Jolly's kolleger i mange år udelukkende dyrkede druerne og solgte dem til enten kooperativer eller nogle af de store, kendte champagnehuse.
Sådan er det ikke med Jolly, for de har gennem adskillige år dyrket og fremstillet sine egne champagner og med Pierre-Eric, som er den nye generation, er der ingen tvivl om at vi kommer til at mærke meget mere til Champagne René Jolly fremover. Han har et ekstremt højt ønske om at skabe kvalitet, hvilket bla. kommer til udtryk ved, at han fastholder kravet om, at han hans champagner skal indeholde vin fra mellem 3 og 9 års produktioner. På den måde kan de give kunden det optimale indtryk, med mange lækre smagsvarianter.
Pierre-Eric er p.t. præsident for producentforeningen i Côtes des Bar (sydligste del af Champagne-distriktet) og er på hjemmebanen eksponent for udvikling af virksomheden - med dyb respekt for traditionerne i området. F.eks. har han bygget et hus med overnatningsmuligheder til de ca. 60 drueplukkere, som hvert år arbejder på gården i 2-3 uger, da det jo er et lovkrav, at drueplukningen foregår med hånden.
Jolly anvender en Coquard-druepresse, som er helt unik for området, og den giver den bedste most, grundet dens konstruktion. Dernæst anvender Jolly kun hjemmelavede likører til dosagen (hvor man tilsætter sukker), ligesom han bruger egefade, der er fremstillet af lokalt egetræ, fremstillet af en nær ven, der er bødker. Så Pierre-Eric har kontrol over alle facetter af både dyrkning og produktion.
I denne del af Champagne er det Pinot Noir som er "kongen" og Chardonnay som er "dronningen" i modsætning til de nordlige områder, hvor det er Chardonnay som er "kongen". Pinot Noir tilfører vinen en skøn frugt og dybde, kombineret med god syre/frugt balance, så der faktisk fremstilles rigtig mange champagner udelukkende på denne drue. I andre cuvé'er blandes Pinot Noir og Chardonnay. Jolly ejer vinmarker med 75% Pinot Noir og 25% Chardonnay.