Om os - Cavalcade Vine

Er du over 18 år?

For at købe vin hos Cavalcade Vine skal du være fyldt 18 år.

*** Tjek vores bud på dejlige julevine nederst på siden! ***

* Ring eller skriv på 40254475 - når du ønsker at aftale et besøg i vinkælderen! *

  • Altid 14 dages returret
  • Engrospriser til alle
  • Sikker betaling incl. aldersvalidering via Epay 
  • Ærlige priser på alle vine

  • Egen direkte import af vin

  • Vin fra hele Europa

  • Ærlige priser på alle varer
  • Egen direkte import af vin
  • Vin fra hele Europa
  • Kundeservice tlf. 40254475
  • Butik/showroom i Silkeborg
[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Om os


Historien

Cavalcade Vine er resultatet af over 35 års passion for god vin! Det hele startede i 1985 hvor jeg sammen med en god kammerat tog et kursus i et af datidens hotte emner, Vinkundskab. Kurset gav os mod på at starte vores egen vinklub, som stadig er eksisterende!

Men senere i 1995 blev jeg selv underviser i Vinkundskab på de lokale aftenskoler, hvor jeg havde flere hold over de følgende 3-4 år. Men for en "vinnørd" er det at købe og smage vin ikke nok – jeg måtte selv i gang med at importere de bedste vine!

Så i 2002 blev beslutningen om at starte selvstændig vinimport taget og vi fik hurtigt etableret kontakt til de første producenter i Frankrig. Siden starten er det kun gået én vej – fremad! Vi har haft konstant vækst i de mere end 20 år vi har eksisteret og har altid været 100% selvfinansierende. Vi har kunder indenfor både private, virksomheder og restauranter i hele landet.

About us - for Wine producers!

Cavalcade Wine is the result of over 35 years of passion for good wine! It all started in 1985 when I, along with a good friend took a course in one of contemporary hot topics, wine knowledge. The course gave us the courage to start our own wine club, now after more than 30 years it is still in action!

But later in 1995 I even teach wine knowledge on the local evening classes, where I had several classes over the next 3-4 years. But for a “wine nerd” is the buying and tasting of wine not enough - I had even started to import the finest wines!

Then in 2002, the decision to launch an independent wine importers has been taken and we quickly established contact with the first wine producers in France. Since its inception, it has only gone one way - forward! We've had steady growth in now almost 20 years we have existed and been 100% self-financing. We have clients in both private (BtC), businesses (BtB) and restaurants throughout the country.

You're welcome to contact us about your wines or other related products, as well as sending us an email with your pricelist, wine descriptions, company presentation etc.

Konceptet

Vores forretningsmodel hviler på hurtig omsætning baseret på lavere priser eller sagt på en anden måde: kvalitetsvine til fornuftige priser! Vi tror ikke på supermarkedernes eller andres koncept med ”vilde førpriser” og ”vanvittige nupriser”, men på ærlige priser, hvor kunderne betaler en fornuftig pris for vinen og ikke bliver ført bag lyset. Højere kvalitet koster som oftest lige lidt mere og for vins vedkommende er dette princip også gældende. Se f.eks. vores artikel om vinpriser under menupunktet Viden om vin.
Dog vil vi også – indimellem – komme med tilbud, men de er som regel kun resultatet af særligt gode rest-tilbud fra leverandørerne. Altså hvor vi får et godt tilbud fra leverandørerne, som vi på den måde lader gå videre til kunderne.

Vi er også åbne omkring vore rabatter: Vi arbejder med hhv. 1 fl. pris og en 6 fl. pris, da vi er gearet til at sælge vin i kasser. Der er ca. 20% forskel på priserne, så det betaler sig at købe min. én kasse vin - men gerne flere ;-)

Udsalgssted

Vi er en internetbaseret vinimportør og vinhandler - med lokale rødder i Silkeborg. Både på webshoppen og i vores showroom sælger vi hele vores produktsortiment indenfor vin, kaffe, vinglas, vintilbehør, olivenolie mv. 

Vi holder åbent i vores showroom/kælder - efter aftale. Eventuelle undtagelser, f.eks. ferie mv. vil blive annonceret på vores webshop’s forside samt på Facebook.

  1.    Du ringer blot til Erik på 4025 4475 (bedst efter kl. 16.00) eller sender os en email på info@cavalcade.dk
  2.    Du bestiller direkte på vores webshop
  3.    Du melder dig til en af vores næste vinsmagninger, ved at registrere din email-adresse her.

Det vil glæde os at betjene dig som væres næste, tilfredse kunde!

Vinsmagninger

Afholdelse af vinsmagninger for interesserede kunder har siden vores etablering været en af vore allervigtigste aktiviteter i udbredelsen af det gode budskab om: kvalitetsvine til fornuftige priser!

Vi afholder derfor et stort antal smagninger hvert år - både i vores egen vinkælder og eksternt hos foreninger, i virksomheder og i privat regi. De åbne vinsmagninger hos os selv er prissat til at kunne dække de direkte omkostninger. Den aktuelle pris vil som regel kunne findes under menupunktet Arrangementer.

De arrangerede, eksterne smagninger hos foreninger, i virksomheder og i privat regi eller i vores eget smagerum, vil være efter nærmere aftalt honorar, som dækker de direkte omkostninger. Hertil kan der komme omkostninger til transport, afhængig af destination.

Vores vinsmagninger omfatter typisk smagning af ca. 10 forskellige vine, som bliver kommenteret undervejs med baggrundshistorier om producenten, druesorter, jordbundsforhold, anekdoter osv., ligesom vi gerne øser ud af vores erfaringer indenfor optimal behandling af god vin samt kombinationen af vin og mad. 

Der vil blive udleveret smageskema til alle smagninger.

Prisen p.t. for en smagning på f.eks. 10 forskellige vine er fra 195,00 pr. person, excl. transport.

Udover de åbne smagninger, afholder vi også temasmagninger af særligt gode vine, som ikke mange har lejlighed til selv at smage på. Men vi vil gerne lade kunderne smage disse vine ved at vi afholder betalingssmagninger indenfor f.eks.:

  •        Champagne
  •        Rhône Cru-vine
  •        Julevine
  •        Forskellige vinglas o.m.a.

Vi afholder smagninger hen over året, og du vil altid kunne finde de kommende, aktuelle smagninger under menupunktet Arrangementer. Der vil du også kunne købe billetter til den ønskede smagning.

Kundetyper

Vi handler gerne med alle kunder, som holder af god vin til fornuftige priser. Derfor sælger vi vore vine til både: 

  •        Virksomheder og organisationer
  •        Private forbrugere
  •        Restauranter

Bemærk, at vores priser på direkte importerede vine er engros-priser, dvs. uden yderligere fordyrende mellemled!

Smagepanelet

Vore mange - meget positive - anmeldelser fra aviser, magasiner og internettet bevidner jo, at vores sanser for at finde de gode vine, altid er på toppen! Men dermed ikke sagt, at vi ikke kan blive endnu bedre i udvælgelsen af de kommende vine, som skal finde vej til vores hylder.

Derfor etablerede vi for få år siden et smagepanel, som består af en gruppe meget forskellige personer, med hver sin baggrund, tilgang til vin, opfattelser af pris/kvalitets-forholdet osv., som vi inviterer ind til en panelsmagning med jævne mellemrum.

Først gennemfører vi selv "grovsorteringen" af modtagne prøvevine, derefter tester vi de bedste vine på smagepanelet og får til sidst en direkte tilbagemelding på smagepanelets holdning på det, de har smagt.

Smagepanelet er ikke en statisk gruppe nedsat "for evigt", men det er vort ønske, at panelets sammensætning over tid kan ændre sig med nye deltagere. Hvis du skulle have lyst til at deltage i dette spændende og seriøse stykke arbejde, er du velkommen til at sende os en henvendelse.

Festvin – skal være kvalitetsvin! 

Og den får du hos Midtjyllands’s direkte importør af europæiske kvalitetsvine – til absolut konkurrencedygtige priser! Kunder, vinjournalister o.m.a. priser vore herlige vine som hørende til i ”Superligaen”, når det drejer sig om høj kvalitet, ofte til priser 10-40% under detailprisen. Så vi kan lave præcis den ”Vinmenu” som passer bedst til din fest – afstemt efter din pengepung og ambitionsniveau.

Når du skal vælge vin til din fest, tager du blot din menu med eller sender den til os i forvejen, så vil vi gerne rådgive dig og din familie til at få den bedst mulige oplevelse – indenfor de givne økonomiske rammer.

Ring på tlf. 4025 4475 og få gode råd og vejledning omkring vinvalget til din fest!

Vinservice

Begrebet Vinservice dækker over en række ydelser og initiativer, som vi tilbyder vore kunder. Vinservice indeholder et bredt udvalg af ydelser og services, som du kan benytte i forskellige sammenhænge. Blandt andet gaver, emballager, vinsmagninger, events o.m.a.

Naturligvis tilbyder vi også receptionsgaver i mange forskellige udgaver, fra de mere traditionelle kartonpakker og trækasser, til mere profilerede pakker med mulighed for egen markedsføring.

VinService er bla.:

  • at vi udvikler et gave-koncept i samarbejde med din virksomhed eller forening, som er afstemt virksomhedens/foreningens ønske om en bestemt profil:
  • f.eks. kan vi opbevare profilerende emballager (med jeres logo og firmanavn) og pakker gaverne efter behov (trækasser, kartonkasser, luxuskasser mm.) F.eks. kan vi opbevare flaskeetiketter (med jeres logo og firmanavn) og pakker gaverne efter behov.
  • dine vingaver kan vedlægges udførlig beskrivelse af vinen – f.eks. med dit logo og firmanavn på.
  • at vi tilbyder kommenterede vinsmagninger i firmaer og privat regi mv., hvor vi sætter fokus på vinenes oprindelse, vinområdernes specialiteter, druesorternes mystik osv. – kort sagt fokus på vinoplevelse. Vi smager typisk ca. 10 forskellige vine (eller færre!). Køb f.eks. en vinsmagning – og forær den væk som gave!!!
  • at vi tilbyder gode råd ifm. etablering af vinrum/-kælder for dig, som gerne vil kunne gemme dine vine under optimale forhold. Assistancen kan også omfatte gennemgang af f.eks. gavevine, hvor du gerne vil vide mere om hvad der skal drikkes først.
  • at vi tilbyder dig deltagelse i et af vore vinpaneler, hvor du kan være med til at udvælge de vine, som fremadrettet indgår i vort sortiment. Det betyder, at du må investere nogle få aftener om året til testsmagninger.
  • at vi tilbyder dig og dine medarbejdere eller medlemmer at købe vore vine til gode priser, ved at de gør fællesindkøb (baseret på større kvanta) og på den måde sparer mange penge. Ring og lad os få en snak om mulighederne.
  • at vi yder rådgivning til dig vedr. etablering af ny vinkælder eller pleje af den nuværende. Herunder tilbyder vi gennemgang og sortering af f.eks. vingaver modtaget ved receptioner mv., så du får drukket hhv. gemmevine og konsumvine i den rigtige rækkefølge!
  • at vi tilbyder rådgivning i forbindelse med dit arrangement, dvs. har du menu’en klar, kan vi give dig gode råd om hvilke vine der passer bedst til retterne. På den måde får du og dine gæster en optimal oplevelse. Læs nærmere om vore festvine andet sted på dette website.
  • at vi tilbyder leverancer af vin til f.eks. kantine og kunde- og personalearrangementer. Vi er altid friske på at drøfte mulighederne, prisen mv. for at sikre en god oplevelse.

Producenterne

For tiden har vi etableret partnerskaber med et stort antal producenter i hhv. Frankrig, Spanien, Italien, Østrig og Portugal. Disse producenter er nøje udvalgt, fordi de typisk fremtryller højt vurderede vine iht. de respektive landes førende vinguides, vinmagasiner mv. Det er ét af udvælgelseskriterierne, men også andre forhold gør sig gældende.

Som oftest besøger vi vinproducenterne ifm. vores årlige indkøbsrejser eller ifm. en af de store internationale vinmesser og kommer på den måde til at kende vores partnere godt.

De gode relationer er således altid værdifulde, når vi skal have høstinformationer eller anden lokal information, f.eks. overnatningssteder til vore kunder.

Står du og mangler inspiration til din næste ferie, er du altid velkommen til at kontakte os for yderligere informationer i de respektive områder.

Interessante vin-links

Vin for begyndere og øvede... 
Podcasten over dem alle! Utrolig informativ, faktabaseret og hyggelig podcast med René Langdahl Jørgensen og Jonas Landin. 

www.vinavisen.dk
Godt og populært brancheblad for vinnydere, som opdateres hver uge.

www.vinforum.dk
God og meget informativ hjemmeside med fokus på faktuel vinviden.

www.vinsiderne.dk
God og kritisk hjemmeside, som stiller spørgsmål ved meget i branchen.

www.decanter.com
God og informativ, international kilde om vin.

www.winespectator.com
God og information, international kilde om vin.

www.chateauneuf.dk
En af de bedste sider om hele Rhône-dalen, skrevet af en dansk vinekvilibrist.

www.houlberg.it
En mere generel side om vin, som er skrevet af en flittig vinblogger.

www.frenchcheese.dk
Og en meget informativ dansk side om franske oste.

 

 

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]