Holdbarhed af vinglas

Er du over 18 år?

For at købe vin hos Cavalcade Vine skal du være fyldt 18 år.

Besøg os på Åben nytårs-vinkælder lørdag d. 28.12.24 og søndag d. 29.12.24 - begge dage fra kl. 12.00 - 18.00!

* Vi ønsker alle vores kunder en Glædelig Jul! - Sidste frist for afsendelse inden Nytår: Fredag d. 27.12.24 *

  • Altid 14 dages returret
  • Engrospriser til alle
  • Sikker betaling incl. aldersvalidering via Epay 
  • Ærlige priser på alle vine

  • Egen direkte import af vin

  • Vin fra hele Europa

  • Ærlige priser på alle varer
  • Egen direkte import af vin
  • Vin fra hele Europa
  • Kundeservice tlf. 40254475
  • Butik/showroom i Silkeborg

Holdbarhed af vinglas

For nyligt var vi i Tyskland, hvor vi bla. besøgte vores dygtige og innovative partner indenfor fremstilling af vinglas mv., Eisch Germany, som ligger ovre ved den tjekkiske grænse i Bayern. Det er i det område, at de fleste glasværker ligger, fordi der er en århundredelang tradition for at fremstille krystalglas i området. 

Det er altid en fornøjelse at besøge glasværket, som emmer af familiestolthed og tysk kvalitet. Og der laves stadig glas på værket, især de håndlavede glas og kunstglas, som Eisch er meget berømmet for at kunne fremstille.

Men deres forbrugsglas, herunder de smukke vinglas-serier Superior og Sky med den fantastiske SensisPlus effekt, fremstilles på andre fabrikker. Under vores fabriksrundtur kom vi til at tale om holdbarheden af vinglas, som de fleste nok har tænkt over nu og da. For hvor tit har du ikke stået og aftørret et vinglas - og plåk - så er foden brækket af selve vinens kop. Æv, hvor ærgerligt!

Eisch-manden fortæller så, at alle fabriksfremstillede glas støbes ud af ét stykke glas - og i én operation! Det betyder, at glasset bliver meget mere solidt på dette ømme sted. Det er i modsætning til mange andre producenter af glas, som smelter foden fast på koppen, og det giver glasset dette "svagt punkt", hvor det nemt knækker ved den mindste uhensigtsmæssige håndtering. 

At forklaringen holder vand, kan vi dokumentere ved at vi dagligt bruger vores Eisch glas og vi har ingen glas, som går itu på det sted. Så det er endnu et argument for at vælge glas fra Eisch!

Et par gode råd omkring glashåndtering:

  1. Afvask dine kvalitetsvinglas i hånden og skyl dem for sæberester - inden aftørring. (mange opvaskemaskiner har det med at afsætte sæbe-/kemikalierester, som bl.a. kan ses i stærk lys)
  2. Brug et microfiberviskestykke, som ikke afsætter fnug i glasset, men tørrer det effektivt.
  3. Når du aftørrer vinglasset - så tag fat om glassets kop - og ikke foden! - medens du tørrer glasset indvendigt.

På den måde holder glassene længere og din smagsoplevelse vil være i top!

Skriv en kommentar og deltag i debatten!

* Navn:
* E-mail: (vises ikke)
* Kommentar:
Indtast kode