- Altid 14 dages returret
- Engrospriser til alle
- Sikker betaling incl. aldersvalidering via Epay
Ærlige priser på alle vine
For at købe vin hos Cavalcade Vine skal du være fyldt 18 år.
Ærlige priser på alle vine
Egen direkte import af vin
Vin fra hele Europa
Nede i det lune Umbrien - syd for Toscana - ligger Italiens 4. største sø, Trasimeno søen. Området er fyldt med historie - lige fra Romerriget over Frans af Assisi-tiden - til den lidt mindre krigeriske nutid. Hernede er de dygtige landmænd og delstaten producerer mindst lige så fine råvarer og produkter som de mere kendte regioner som Toscana og Piemonte. De går bare lidt mere stille med dørene i Umbrien!
Brødrene Carlo og Marco Carini har sat sig nogle betydelig mål i livet og de lykkedes med gradvist at opfylde dem. Idag har de en kombineret landbrugsproduktion af svineproduktion (racen Cinta Senese), olivenolieproduktion, nøddeproduktion, osteproduktion, marmeladeproduktion - og vinproduktion! Gården er veldrevet og produkterne herfra er meget populære i Italien. Vi har smagt de fleste af produkterne og er overbeviste om, at de kan deres håndværk til fingerspidsene.
På vin-siden producerer de 4 forskellige vine - 2 hvide og 2 røde. Vi fører dem alle og kan anbefale dig, som tør smage på autencitet og rustikalitet, at smage disse vine. De ER bare noget særligt - lækre, fyldige, atypiske og meget velsmagende! Se nærmere beskrivelse af dem under de respektive produktpræsentationer!
I hjertet af Piemonte ligger denne lille, private vingård, hvis ivrige og dedikerede ejer laver nogle fantastiske og typiske vine. Udover de klassiske Piemonte-vine lavet på Barbera og Nebbiolo, laver han selvfølgelig også både "kongen" og "dronningen" af piemontesisk rødvin, hhv. Barolo og Barbaresco.
I Rivetto's udgaver er de virkeligt lækre, elegante og meget typiske for området. Masser af moden og ekstrem fyldig frugt, som udmøntes i nogle flotte og velsmagende vine, som hvert år vinder priser i både internationale og italienske konkurrencer.
Hvis du tør, vil vi gerne lade Rivetto's vine udfordre selv væsentligt dyrere vine fra samme område.
Umbrien er Italiens navle, for det er her fra at meget af nyere italiensk historie udspringer fra. Umbrien har som eneste region ingen kystlinie, så der er lunt og dejligt i Umbrien på de fleste tidspunkter af året.
Familien Bocale har lange traditioner for deres tilstedeværelse i Umbrien og far og søn driver idag et mønsterbrug, der frembringer vine, som scorer meget højt på alle hitlister og på vinkonkurrencer. Naturligvis fremstilles klassisk Montefalco og Montefalco Sagrantino på et meget højt niveau, men familien laver også en næsten uhyggelig god Passito på de sødeste og senest høstede druer. Den er som skabt til de lidt kraftigere desserter, hvor deres elegante rødvine kandiderer som perfekte ledsagere til god og fyldig mad - akkurat som vi spiser det her til lands.
Vi importerer alle 3 vine og sælger dem til særdeles favorable priser. Hvis du tør - så prøv Bocale næste gang - du vil med garanti ikke blive skuffet!
Det er en særlig stor fornøjelse at importere og repræsentere den sydtoscanske supervingård Roccapesta, for de er i den absolutte topklasse af producenter i området. Vi besøgte området i 2014 og blev begejstret for dets barske - og alligevel meget charmerende natur. Her er der klippeundergrund mange steder, som i forvitret form giver et fantastisk spark til den fede lerjord, som dækker området mange andre steder. Denne kombination skaber grundlaget for nogle fantastiske vine fra hhv. Maremma og Morellino de Scansano.
Roccapesta ligger i den sydlige del af Toscana, hvor solen skinner i rigtigt mange timer årligt og vinstokkene bliver optimalt modnet med en frisk brise fra Middelhavet, idet det er med til at skabe et forholdsvis mildt klima inde i bakkerne i Maremma!
Roccapesta laver ialt 6 vine, hvoraf vi importerer og sælger de 5. Alle vinene er lavet med
0 varer
0 varer
Vingården hedder Clos Pons, og ligger i Les Garrigues distriktet i området der hedder Costers del Segre, og som er en del af Catalonien. Landskabet er domineret af oliven-og mandeltræer, og udmærker sig ved sin meget tørre og grove jord.
Pons familien har i generationer dyrket oliven med stor succes, så for nogle år siden ville de se, hvor gode vine det var muligt at producere på de tørre jorder. Målet var at vinene skulle udtrykke identiteten af jorden og det specielle klima i Les Garrigues, som er præget af lav nedbør, ekstreme temperaturer, og jord med mange forskellige mineralske sammensætninger, alt sammen noget som er medvirkende til at producere vine af høj kvalitet. Respekten for naturen er styrende for arbejdet i vinmarkerne, der dyrkes efter kriterierne for økologisk landbrug. Udbyttet er samtidig meget lavt for at højne kvaliteten og vinens eget udtryk.
Champagne René Jolly har rødder tilbage til 1737, hvor familien startede op med vindyrkningen og siden har fremstillet champagne - udelukkende fra egne marker (14 ha.)! Egentlig er det en tankevækkende historie, fordi mange af Jolly's kolleger i mange år udelukkende dyrkede druerne og solgte dem til enten kooperativer eller nogle af de store, kendte champagnehuse.
Sådan er det ikke med Jolly, for de har gennem adskillige år dyrket og fremstillet sine egne champagner og med Pierre-Eric, som er den nye generation, er der ingen tvivl om at vi kommer til at mærke meget mere til Champagne René Jolly fremover. Han har et ekstremt højt ønske om at skabe kvalitet, hvilket bla. kommer til udtryk ved, at han fastholder kravet om, at han hans champagner skal indeholde vin fra mellem 3 og 9 års produktioner. På den måde kan de give kunden det optimale indtryk, med mange lækre smagsvarianter.
Pierre-Eric er p.t. præsident for producentforeningen i Côtes des Bar (sydligste del af Champagne-distriktet) og er på hjemmebanen eksponent for udvikling af virksomheden - med dyb respekt for traditionerne i området. F.eks. har han bygget et hus med overnatningsmuligheder til de ca. 60 drueplukkere, som hvert år arbejder på gården i 2-3 uger, da det jo er et lovkrav, at drueplukningen foregår med hånden.
Jolly anvender en Coquard-druepresse, som er helt unik for området, og den giver den bedste most, grundet dens konstruktion. Dernæst anvender Jolly kun hjemmelavede likører til dosagen (hvor man tilsætter sukker), ligesom han bruger egefade, der er fremstillet af lokalt egetræ, fremstillet af en nær ven, der er bødker. Så Pierre-Eric har kontrol over alle facetter af både dyrkning og produktion.
I denne del af Champagne er det Pinot Noir som er "kongen" og Chardonnay som er "dronningen" i modsætning til de nordlige områder, hvor det er Chardonnay som er "kongen". Pinot Noir tilfører vinen en skøn frugt og dybde, kombineret med god syre/frugt balance, så der faktisk fremstilles rigtig mange champagner udelukkende på denne drue. I andre cuvé'er blandes Pinot Noir og Chardonnay. Jolly ejer vinmarker med 75% Pinot Noir og 25% Chardonnay.
0 varer
Chateau de Bonhoste er én af vores ældste leverandører, som siden vores start i 2002 har forsynet os med dejlige vine fra det kendte og ofte feterede Bordeaux-område. Gården ejes og ledes af Fournier-familien, der med stor faglig viden og mod er blevet en af de større producenter med et dyrkningsareal på ca. 44 ha. Her produceres vine indenfor hele 35 appellationer - lige fra cremant over hvid- og rosévine - til rødvine.
Udover Chateau de Bonhoste ejer familien også Chateau La Mouliére i Bergerac-området lidt længere østpå.
Vingården producerer konventionelt, men har siden 2012 overholdt reglerne indenfor de franske regler om bæredygtighed, hvor den enkelte producent har forpligtet sig til at sikre biodiversitet i markerne, mindske vandspild samt undgå overgødskning mv.
Chateau de Bonhoste råder over betydelige underjordiske lagerfaciliteter, som sikrer konstante temperaturer for de vine, som kræver langtidslagring, inden de frigives til forbrugerne.
0 varer
0 varer
0 varer
0 varer
I 2014 påbegyndte vi den direkte import af vinglas mv. fra det sydtyske glasværk, Eisch Germany, som fremstiller nogle virkeligt – "magiske" vinglas – som har den fantastiske egenskab, at de forbedrer den totale smagsoplevelse igennem hele din vinnydelse. Teknologien bag de smukke og innovative glas hedder SensisPlus og findes i flere forskellige glasserier.
Når du først har prøvet at smage vin i hhv. et Eisch SensisPlus glas og sammenligner oplevelsen med et hvilket som helst andet vinglas, overbevises du hurtigt om, at det er Eisch, du må have! Eisch glasset er vinens duft er mere samlet og intens, ligesom vinens smag er afrundet, mere koncentreret og behagelig at nyde. Denne markante forskel skyldes en hemmelig recept hos Eisch, men kort fortalt skyldes det, at disse glas fremstilles af en særlig glasmasse, som giver en hurtig og usynlig dekantering af din vin. Du ser eller mærker intet anderledes – før du fører glasset til næsen!
Vi fører p.t. 2 linier af Eisch-glas:
1) Superior-seriens rødvinsglas, hvidvinsglas, champagneglas, cognacglas samt vandglas.
2) Sky-liniens rødvinsglas, hvidvinsglas samt champagneglas.
Har du særlige ønsker til andre glas i større antal, kan de normalt skaffes indenfor max. 14 dage. Vi har valgt hhv. Superior og Sky linierne, fordi det er meget smukke, stilrene og gedigne glas, som også ligger godt i hånden og er yderst behagelig at drikke af. Glassene er lette og tynde – og særdeles robuste – viser vore foreløbige erfaringer.
Eisch SensisPlus vinglas kan maskinopvaskes og der ydes livsvarig garanti for SensisPlus effekten! Hvis du vil afprøve Eisch SensisPlus inden du køber, kan du blot købe et par "testglas" eller tilmelde dig en af vores åbne vinsmagninger, hvor vi naturligvis også bruger Eisch glas! Du vil ikke blive skuffet – hverken over udseende eller virkning!